Fredag den 29. november holder Sct. Knuds Skole igen sit hyggelige julemarked. Der er program fra kl. 16.30 til 20.30, bl.a. julekoncert ved børnekor i vores kirke. Menighedsrådet holder årets sidste møde kl. 17.00 den dag og deltager bagefter i julemarked; også alle andre menighedsmedlemmer er meget velkomne.    

Søndag den 1. december begynder adventstiden. Vi holder messe kl. 10.00 den dag og hygger os bagefter med æbleskiver og gløgg.

Hver onsdag i advent kl. 18.30 fejrer vi igen roratemesser, hvor kirken illumineres kun af levende lys. Onsdag den 4. december holder vi derudover tilbedelse af Det allerhelligste sakramente i en halv times tid efter messen.

Søndag den 15. december holder vi, som bekendt, en stor fest i vores menighed, nemlig 350-årsdagen for den første offentlige messe i Danmark efter reformationen. Pontifikalmessen med biskop Czeslaw og en snes æresgæster begynder kl. 12.00; tilmelding til denne messe er påkrævet, husk altså venligst at svare på invitationen, som alle menighedsmedlemmer får tilsendt, senest tilmelding den 27. november.

 

Messetider i jul:

tirsdag d. 24. december: kl. 21.00 højmesse i julenatten

onsdag d. 25. december: kl. 10.00 højmesse på juledag

søndag d. 29. december: kl. 10.00 (!) højmesse

I ønskes en god og velsignet adventstid!